2023-06-08 Great Northern, Kerteminde
Et udslag af vores velfærdssamfund kan iagttages ved at besøge Great Northern, i Kerteminde. Charlottes børn og svigerbørn havde i anledning af Charlottes nye liv, som efterlønner givet os et ophold på Great Northern og lad det være sagt med samme, det var Great - meget Great, måske det mest luksuriøse i vores land.
Arkitekterne som har udformet såvel bygninger som golfbane fortjener stor ros og anerkendelse for et bygnings og et kompleks, som er unik.
Selvfølgelig har arkitekternes muligheder været under indflydelse af, at det er en af LEGO-familiens medlemmer, der finansielt står bag - underligt at man kan tjene så mange penge, ved at bære sig KLODSET ad..
Selv om ingen af os kan fanges ved at spille golf, kan vi godt sætte os ind i, hvor velgørende det må være, at spille 18 huller i disse omgivelser - det giver frisk luft, motion og sikkert mange gode stunder med venner eller familie.
Spa-faciliteterne skal ikke blot nævnes i en indskudt sætning og så alligevel, billederne herunder siger mere end 1000 ord, det var på alle måder luksus.
Med i opholdet hørte der en dejlig middag og en lækker morgenmad. Det er nok næsten overflødigt, at nævne at betjeningen var yderst venlig og behagelig - så alt i alt munder det ud i seks stjerner ud af fem.
Tak til jer, Charlottes børn og svigerbørn for jeres gave til os, den vil stå i erindringen i mange år.
Se billeder fra vores ophold på Great Northern herunder:

En skøn efterlønshilsen

... vi tabte næsten pusten over vores værelse

Udsigt fra sengen
Håndvask ved badeværelset
ALT er muret i granit- Alt!

Udsigt fra værelse

Hotelværelserne

Den eneste der overskyggede Great Northern

Den eneste der overskyggede Great Northern

Middag på terrassen

Udsigt fra terrasse

Hvidvin i glasset

Scenerier fra spa-området, utroligt smukt

Scenerier fra spa-området
John er jo ikke med på billedet, så smukt

Det skal opleves

Udsigt fra vores seng

Morgenmad

De sødeste gæster, Great Northern nogensinde har haft
2022-11-24 Tre nætter i Sønderjylland, Ribe og Havneby på Rømø
Peter Michael og Anne - Charlottes bror og svigerinde er lige så tosset med udendørslivet som vi er. I mange år har de haft tradition for en årlig østerstur til Rømø, en oplevelse som John endnu ikke har udsat sig selv for, men noget som naturligvis skulle prøves om end østers nok ikke lige er førstevalget når der tales om alt godt fra havet.
Vi skulle mødes i Ribe, hvor den første overnatning skulle være. Om der lå en bagtanke med at vi skulle overnatte i det gamle fængsel, vides ikke, men hold op hvor Ribe er en dejlig by. Her en måned før jul, var der opstillet julemarked på torvet med masser af lys og lyskæder her i den mørke tid.
John havde aftalt, at skulle mødes med en af sine gamle skolekammerater som nu er bosat i Ribe, Hans Aksel. Det blev et møde som forløb rigtigt hyggeligt. Naturligvis faldt snakken om den fælles barndom og ungdom, men så mange af andre af livets forhold fandt plads i mødet og det blev aftalt at kontakten skal holdes ved lige.
Den første aften spiste vi på Restaurant Kolvig i Ribe, menukortet var spændene og betjeningen var meget munter og venlig.
Næste formiddag besøgte vi Ribe Kunstmuseum som udstiller en lang række værker af kendte danske kunstmalere fra omkring 1850 og fremover. Rammerne om museet fremstod særdeles smukke og nyistandsatte - vi nød i hvert fald vores besøg.
Se billeder fra Ribe herunder:

John på torvet i Ribe

Charlotte og John på torvet i Ribe

Husmandsfolk, af L.A. Ring

Det smukkeste billede på udstillingen

Gulvmosaik

Fra den danske guldalder
Østers på Rømø
Turens egentlige formål var jo at komme til Rømø og sanke østers. Charlotte og Peter Michael er erfaren herud i.
Varmt tøj og vaders er standarduniform når man bevæger sig ud i vadehavet ved ebbetid, skulle hilse at sige, at det er en god ide at tisse inden man bliver iklædt termoundertøj, varmt tøj og så vaders.
Vi fik sanket rigtig mange østers, østersne lå nærmest i lag ude på bankerne, så man kan sagtens tillade sig at være kritisk med størrelse og udseende når vi skulle udvælge dem vi ville sanke.
Efter vores togt i Vadehavet gik turen tilbage til sommerhuset hvor en god frokost ventede utålmodigt på os. Vi holdt til havets godbidder - sild, laks, makrel, rejer suppleret med Charlottes hjemmebagte rugbrød.
Efter frokost tilbragte vi flere timer med at rengøre alle de østers vi havde slæbt til huse. Solen skinnede så vi fandt et sted med god læ - rengøringen af muslingerne blev suppleret med hyggelig snak og kærligt drilleri, det var så hyggeligt.
Aftnens menu bestod naturligvis af østers. Østers tilberedt på flere måder. De ovnbagte østers var de bedste - østers med hvidløg, lidt grønne krydderurter og så det universielle mirakelmiddel, en lille smule fløde.
Efter middagen blev John offer for kærlig voksenmobning under kortspillet. En voksenmobning som potentielt vil kunne anmeldes til “moralpolitiet” i tilfælde af, at et sådant måtte findes i Danmark - det gør det heldigvis ikke og gud ske lov for det!
Østers bortgives mod afhentning
Da vi kom hjem efter en rigtig dejlig østersweekend stod vi med kilovis af østers, som vi aldrig nogen sinde kunne nå at spise! Vi måtte derfor alliere os med Facebook og lave opslag om at vores venner kunne komme og hente østers. Vi slap af med dem allesammen, vi vidste hvis ikke, at så mange af vores venner kan lide østers. Måske har de set hvad sådan nogle krabater koster i supermarkedets køledesk, her koster de let 25 kr stykket. Sikke en forretning vi kunne have gjort hvis vi kunne have solgt dem for dette svimlende beløb.

På vej ud til østersbankerne

Charlotte med smil på læben

John i fuld østersuniform

Peter Michael klar til at sanke

John spiser her den rå østers, den smager af salt, men er ikke den store oplevelse

Klargøring af østers

Rensning af østers, vi havde sanket alt for mange

Udsigt fra sommerhus

Østers med fyld, her smager de virkeligt godt

Peter Michael og Anne
2022-10-01 Universe Park, Nordborg
Dejlig dag, selv om vi ikke måtte spille med tre ens
Tina og Anders, er nære venner med Charlotte.
Charlotte havde i nogen tid set frem til at præsentere John for sine venner - det skete på en regnvejrsdag den 1. oktober 2022.
Morgenkaffen med friskbagt brød blev indtaget i bilen under megen morskab og kærligt drilleri, på en rasteplads ved den fynske motorvej.
Heldigvis var det kun vinduerne i bilen der blev bedugget under morgenmads seancen og vi var alle fast besluttet på, at regn og tåge ikke skulle vælte os af pinden.
Vi glædede os til at komme til Nordborg for at se Universe Park.
Tina havde for en sikkerheds skyld sat sin GPS til, så intet kunne gå galt…. æhhh, altså bortset fra vi overså skiltet til parken og overhørte anvisningerne fra Tinas GPS om at foretage en U-vending.
Hvad der var endnu mere komisk var, at vi på vejen beundrede det specielle bygningsværk der lå på højre hånd, deroppe i Nordborg, det slog os overhovedet ikke at det netop kunne være Universe Park, vi antog at det nok var en af Danfoss ´s utallige bygninger - meget morsomt.
Parken
Det vil næsten fører for vidt i denne lille skildring, at beskrive parkens størrelse og omfang. Der er i parken et utal af oplevelser for såvel børn som voksne. Det skal også nævnes at alle parkens faciliteter alle fremstår vel vedligeholdte og rengjorte - også efter en sæson som har budt på titusindvis af gæster.
Vi fik set og afprøvet en lang række af de oplevelser der var. Også flere end dem der er med i billedserien herunder - så det er absolut et sted der er et besøg værd, hvis man alligevel er på de egne.
Læs eventuelt mere om Universe Park ved at trykke på dette link.
Hjemturen
Vi syntes næsten ikke at vi gad, at kører hele turen norden om for at komme hjem.
Så det blev en tur med færgen fra Fynshav til Bøjden. Vi ankom til færgen som nogle af de første i køen, så der var god tid til at forkæle os selv med en ny brygget tår kaffe med tilhørende kræs i form af chokolade og slik. Da klokken nærmede sig 16.00 bevægede vi os over i bilen for at gøre os klar til ombordkørsel. Færgen var ganske pænt fyldt op, hvorfor vi måtte ile op for at være blandt de første i køen på færgens lille cafe.
Det blev til blandt andet den obligatoriske pølse med brød og så lidt at drikke.
Vi blev hurtigt enige om, at et spil femhundrede ikke var at foragte, hvorfor Charlotte indkøbte spillekort til formålet.
Tina og Charlotte omgik utvivlsomt reglerne undervejs, vi måtte pludselig ikke spille med at lægge tre ens ned, ligesom reglerne for hvor meget kortene tæller i point, ikke var ens for det mandlige og kvindelige køn, i hvert fald var det utroligt så hurtigt det gik for Tina og Charlotte, at skrabe en masse point sammen.
Vi drenge lod pigerne vinde og vi lod som om, at vi ikke opdagede at pigerne omgik reglerne - herrer gud..

Indgangen til herlighederne

Løft en bil -vægtstangsprincippet

Charlotte bag en stor sæbeboble

Sæbeboblemaskinekalibrering

Sæbebobler formes med store ketsjere

Testlab - Charlotte tegner, spejlvendt

Anders reagerer hurtigt, når en lampe tænder

Chharlotte og Tina ved Segway, sjov og sej balancekørsel på segways

Segway øvelseskørsel, John

Segway øvelseskørsel, Tina

Blå Kube

Segways kørere

Isbjerg i den Blå Kube

Sceneri fra den Blå Kube

Gangbro i den Blå Kube

Lyn og torden i den Blå Kube

Arktissceneri i den Blå Kube

Roterende stenhjul, kun drevet af gangske lidt vand

Charlotte i "VR Race Room"

Tina, Anders, Charlotte og John

Sikke to.....vi beklager den forringede billedkvalitet