
Omø
I Storebælt
Faktaboks om Omø
Omø er en dansk ø i det sydlige Storebælt, cirka 17 kilometer sydvest for Skælskør. Omø er på 4,5 km² og har 137 beboere (2025). Færgen til Omø sejler fra færgelejet Stigsnæs på det vestlige Sjælland.[ Øen udgør også Omø Sogn.
Nord for Omø ligger Omø Sund som adskiller Omø og Agersø. Mod vest ligger Storebælt, mod øst og syd ligger Smålandsfarvandet.
Omø kom ved kommunalreformen i 1970 under Skælskør Kommune, og ved strukturreformen i 2007 under Slagelse Kommune.
Der er to bebyggelser på Omø: Kirkehavn på nordvestsiden af øen med færge-, lystbåde- og fiskerihavn, er Omøs eneste havn. Omø By ligger midt på øen og har kirke, skole med elever fra 0.-6.klasse (7 elever[3] i alt i skoleåret 2020-2021) og købmandsbutik. Der afholdes hver sommer ølejr ved Omøs sydøstlige kyst.
På øen findes også en flyveplads, Omø flyveplads.
På Omøs vestligste punkt ligger det 22 meter høje Omø Fyr fra 1894.[Omøs højeste punkt er den 24 meter høje Skovbanke på øens nordlige del.Der er høje klinter langs nordøstkysten.
Omøs beboerforening er organiseret i Sammenslutningen af Danske Småøer. Øen blev "Årets Ø" i 2023
Kilde Wikipedia
En kold og grå morgen sejles der fra Karrebæksminde mod Omø. Det dårlige vejr og mangel på fugle undervejs gør indtrykket trist, men solen bryder frem, da båden når den hyggelige havn Kirkehavn.
Forfatteren foretager en vandring tværs over øen fra havnen til sydspidsen. Landskabet beskrives som fladt og ensformigt med store dyrkede marker, men øens yderområder—Skovbanken mod nordøst og mosen mod vest—fremhæves som naturskønne og karakteristiske. Skovbanken når 23 meters højde og byder på en storslået udsigt til bl.a. Fyn, Sjælland og Lolland.
Omø har to byer: Kirkehavn (fiskerby) og Omø By (bondeby), og ca. 354 indbyggere. Øens historie rummer oldtidslevn (langdysser, dyssekamre), kongelig jagt og plyndringer i middelalderen. Øen nævnes i Valdemar Sejrs jordebog og omtales af Pontoppidan. Først i 1574 bygges en kirke på øen, og den nuværende murstenskirke stammer fra 1828.
Omø var tidligere ejet af bl.a. kansler Johan Friis, senere af private, og i 1800-tallet blev beboerne selvejere. Fiskeriet er usædvanligt udbredt og lige så vigtigt som landbruget—et særsyn blandt danske øer.
Der berettes om forfaldne oldtidsminder, blandt andet en langdysse ved Skovbanken, som blev ødelagt ved amatørudgravning. Naturen omkring er smuk og dramatisk, med udsigt over sø, marker og havet. Østkysten har stejle klinter—en usædvanlig placering i Danmark—og er ynglested for fugle som svaler, stormmåger og lappedykkere.
I afslutningen beskrives en tur mod nordspidsen, hvor der i det fredelige sommerlandskab græsser får og lam. En gammel vædder konfronterer forfatteren, og mødet fører til en humoristisk refleksion over vædderens personlighed og dialekt.
Livet på Omø, dengang i nittentyverne
Orøboerne, dengang i nittentyverne, var meget velstillede folk, og der fandtes så godt som ingen virkelig fattige. Der var dengang ikke mindre end halvtreds fiskefartøjer hjemmehørende på øen og under den første verdenskrig kunne disse fartøjer skabe en god indtjening til de familier der havde baseret deres eksistens på fiskeriet.
Det nævnes, at der på det tidspunkt var planer om at få erstatte dampskibsbroen med en ordentlig havn, en havn som fiskerne ville få udbytte af og en havn hvor også Holbæk-damperen kunne anløbe. (Denne blev indviet i 1937, red).
Øen bød dengang ikke på noget specielt rigt fugleliv , ålekragen (skarven) nævnes som værende en meget sjælden fugl, hvilket her hundrede år efter slet ikke længere er tilfældet - måske nærmere tvært imod.
Af andre fugle nævnes derude fra de yderste stenhober stormmåger og terner og på stenhoberne fandtes også evighedsblomst, stenurt, høgeurt og nogle magre stedmodersblomster.
Lidt højere oppe på øen var der på det tidspunkt et vrimmel af blomster: Kobjælde, hulkravet kodriver, armeria, knopurt, smørblomst, oksetunge, stenurt, spiræa, sneglebælg, høgeurt, limurt og mange andre - kort sagt Achton Friis fik her lejlighed til at øse af sit utvivlsomt store kendskab til fugle og fauna.

Indgangen i kirkegårdsmuren, 1923

Indgangen i kirkegårdsmuren, 2022

Maria og Kristus fra kirken, ca. 60 cm høj

Messingfadet i døbefonden

Ved gammel gård i Bybjergs vestlige ende

Vejen gennem Næsby

Vej gennem Gamløse

Husgalv i Bybjerg

Facade mod en have i Næsrby







Mine indtryk og oplevelser af Orø,
i ord og billeder
Efter en herlig fest hos kære venner
Mit besøg på Orø, havde et andet udspring, end min hjemadresse i Odense.
En dejlig sølvbryllupsfest i Haslev hos et sæt gode venner og den fælles morgensang - “Jeg kan mærke håbet”, sad stadigt i erindringen og var med til at fører mig gennem de sjællandske landskaber, hvor der rundhåndet har været delt ud af snoede veje og bakkede og skovrige landskaber, inden jeg nåede frem til kabelfærgen mellem Hammerbakker på Sjælland og Gamløse på Orø.
Det planlagte gode vejr var desværre udeblevet, så turen med færgen blev med regnstænk på forruden og en kølig vind agten på tværs - hvis ellers det giver mening at omtale sådan en vind på en kabeltrukken færge.
Efter en rundtur i bil på øen, ankom jeg til øens campingplads, hvor jeg havde booket plads i forvejen. At jeg havde booket på forhånd viste sig nu at have været helt unødvendigt, da det var sparsomt med antallet af gæster, nu her dagen før, at skolerne skulle starte efter sommerferien.
Campingpladsen ligger på Nørrestængevej, på Orøs vestlige side. Det var ikke en plads, der slog benene væk under en, bortset fra prisen. Pladsen høster ikke de mange anmeldelsesstjerner, hvilket jeg godt kan forstå, pladsen var rodet og dårligt vedligeholdt og værtsparret gjorder bestemt ikke noget for, at man følte sig velkommen.
Der var mange svaler på pladsen og de fløj lavt, hvilket fik mig til at tænke på om der er hold i det der gamle ordsprog om at "Når svalerne flyver lavt, bliver det regn".
Ved opslag viser det sig, at der vitterligt er noget om det, svalerne følger deres bytte, og når luftfugtigheden stiger, søger de flyvende insekter nedad – og svalerne følger efter. Svalerne lever af insekter, som de udelukkende fanger i luften.
Cykelturen rundt på øens adskillige kilometer vej, blev knap så omfattende som tiltænkt da regnen ligesom sugede kræfterne ud af mine ellers gode ben.
Planerne ændrede sig således lidt, da resten af øen på dag to - blev set fra den firhjulede i stedet for den tohjulede.
Indtryk fra min rundtur
Det syntes som om, at hver eneste kvadratmeter er udnyttet på Orø. Jeg har ikke på nogen af de øer jeg indtil nu har besøgt, set så meget agerjord og så mange sommerhuse.
Som det fremgår af Faktaboksen øverst på denne side, er der tale om ikke mindre end 1200 sommerhuse. Man kan ikke på Danmarks Statistik specifikt finde data for “sommerhustætheden”, men jeg tror at et godt bud på førstepladsen må være Orø.
Udover de mange sommerhuse på Orø, er øens bebyggelse et kludetæppe af forskellige byggeformer og skikke - spændende fra mange ejendomme med stråtag til nyopførte funkishuse, med glasfacader fra gulv til loft.
Mange lidt ældre huse, fremstår som slet vedligeholdte, og jeg kom på min rundtur ofte til at tænke på princippet om det for hånd værende søm. Jeg skal undlade at forholde mig til, hvorfor det er sådan - der kan være mange grunde, men helhedsindtrykket fra øen, fik hos mig, lidt ridser i lakken.
Orø har omkring 850 indbyggere, og har egen skole og børnehus. Skolen ligger idyllisk ved siden af kirken. Kirkens indgangsparti har ikke har ændret sig i de hundrede år der er gået siden Achton Friis og Johannes Larsen besøgte øen.
På kirkegården ligger forfatterparret Ida og Bent From - et forfatterpar der skrev morsomme tekster til revyscener og tekster til mange kendte danske kunstnere.
Dagli`Brugsen har et særdeles rigt sortiment og der er på Orø adskillige steder hvor man kan få stillet sin tørst og sult, blandt andet i den gamle købmandsgård som nu tilbyder alverdens herligheder - stedet hedder BINGS ORØ.
Herunder ser du mine billeder fra Orø

Kabelfærge fra Hammer Bakker til Gamløse på Orø

Kablet til venstre (bagbord) som er udspændt under vandet

Kablet til højre (styrbord) som er udspændt under vandet

Hammer Bakker i baggrunden

Hus i Næsby

Som på mange øer, anvendes også her kampsten fra markerne til opførsel af staldbygninger

Gammel Købmandshandel i Næsby

Hvem skulle tro, at man kan finde gamle SAAB-biler i Næsby?

Hvem skulle tro, at man kan finde gamle SAAB-biler i Næsby?

Hvem skulle tro, at man kan finde gamle SAAB-biler i Næsby?

En af en del matrikler, der er i forfald

Færgen fra Holbæk i baggrunden, sejler til Brønde på Orø

Den gamle stejleplads ved Brønde Havn

Orø Skole og Børnehus

Orø Skole og Børnehus

Gammelt og nyt

Orø Kro og Hotel


Stranden ved Orø Camping

Stranden ved Orø Camping

Overnatning på Orø Camping

Aftenstemning på campingpladsen

Om natten, havde ræven været på besøg og tømt affaldsposen for spiseligt

En fugl (svale) i hånden er bedre end ti på taget

Orøstrand Dyrepark

Orøstrand Dyrepark

Marken er mejet

Hvedekorn

Halmballe

Det gamle mejeri , som ophørte i 1971, fungere nu som multihus for øens beboere

Dagli´Brugsen

Orø Hallen

Orø forsamlingshus, opført i 1907

Indgangen til Orø Kirke, nøjagtig sådan var den også i 1923

Fra Kirkegården

Fra Kirkegården

Ude med riven?

Gravsted for kendt forfatterpar

Lysindfald i våbenhuset

Det trykte medie...

Fra kirkens skib

Fra kirken

Kirkens prædikestol fra 1632

Kirkes døbefond, antageligt fra 1632

Josef

Maria

Alterbuket

Kundbyværket i baggrunden

Her skal man ikke forhaste sig

Øens museum

Orø museum

Et kig ind af vinduet på Orø museum

Fra Orø museum - ploven, uden plovmand

Et kig ind af vinduet på Orø museum

Tordenguden Thor

Alle veje føre til....

En af utallige sommerhusveje

Fra den gamle købmandsgård, nu med alt godt til ganen - forretningen hedder BINGS ORØ

Fra den gamle købmandsgård, nu med alt godt til ganen - forretningen hedder BINGS ORØ

Høstklar afgrøde

Orø bådelaug

På vej til færgen

Lystbådehavnen på Orø

Færgen til Holbæk

Holbæk Fjord

Holbæk Fjord

Regn på forruden

Fra færgen

Reb til redningskrans

Mit menageri, set fra oven

Regn på bænk

Indsejling til Holbæk