Agersø

I Storebælt

Faktaboks om Agersø

Agersø er en dansk ø mellem Storebælt og Smålandsfarvandet. Øen har et areal på 6,84 km² og 188 beboere (2021)[2]; hovedparten er bosat i byen Agersø. Færgen til Agersø afgår fra færgelejet Stigsnæs på det sydvestlige Sjælland. Øen, der hører under Slagelse Kommune, udgør også Agersø Sogn. Agersø Kirke og Omø Kirke har fælles præst, som er bosat på Agersø.

På Agersø fejrer man stadig, i lighed med på naboøen Omø, Helligtrekongers aften med et fastelavnsagtigt løb, kaldet Hellig Tre Kongers løb.

Egholm

I nord forbinder en kort dæmning Agersø med den 1 km2 store ø Egholm. Terrænet ligger 2-3 m over havniveau og består af en morænebakke og strandenge.

Egholm bliver år 1231 nævnt som Ekholm. I en periode frem til 1666 var holmen krongods, hvorefter den overgik til skiftende private ejere.

Egholm blev først landfast med Agersø i 1972, da dæmningen blev bygget hen over det tidligere sund, Gammelløb. Indtil da var Egholm isoleret, og folk måtte krydse sundet i robåde eller pramme. Dog kunne man ved lavvande nå over til fods eller med hest og vogn.

Færgefart

I 1962 blev den første egentlig færgedrift oprettet mellem Agersø og Stigsnæs på Sjælland. Før den moderne færgefart klarede øen sig med mindre både og anløbsbroer til at fragte passagerer og varer tværs over Agersø Sund.

Den første færge, M/F Agersøfærgen, bygget i træ, var i drift på ruten indtil 1994, hvor den blev afløst af en ny Agersøfærgen. Den gamle færge blev omdøbt til Gl. Agersøfærgen. I dag sejler den som veteranskib.

I 2012 blev den nuværende færge, M/F Agersø III, indsat på overfarten. Færgen er bygget på Søby Værft på Ærø som en moderne dobbeltendefærge. Det betyder, at færgen kan sejle i begge retninger uden at vende. Det gør sejlturen effektivt på en 15-minutters overfart som på ruten Agersø-Stigsnæs Færgehavn.

Før i tiden

På Agersø er der spor fra både sten-, bronze- og jernalder samt vikingetiden, og øen har en lang landbrugs- og fiskerihistorie.

I Kong Valdemar 2. Sejrs Jordebog er Agersø nævnt. Kilderne fortæller, at øen var kongelig ejendom – og at der fandtes både hjorte og dådyr. Det tyder på, at øen blev brugt som kongens vildtbane og reserveret til jagt. Agersø hørte under Kronen indtil 1666, hvorefter den var i privateje indtil 1849.

Bondeoprøret 1774

I år 1770 købte en tidligere købmand, kromand og møller fra Køge, Lars Nielsen (ca. 1716-1798), øerne Agersø, Omø og muligvis også Egholm. Fra starten var der en anstrengt forhold mellem den nye herremand og bønderne indbyrdes. Lars Nielsen blev kendt for sin hårde behandling af bønderne, hvilket førte til retssager og domme mod både ham og øens beboere.

Lars Nielsen forlangte urimelige krav til bøndernes indsats under hoveriet på hans gods. Han var kendt for sin hårde behandling af bønderne, og det gav voldsomme uoverensstemmelser. Sagen kom for retten, der bl.a. sagde, ... at Lars Nielsen lovlig kunne kræve alt det hoveri, som han havde behov for til godsets drift.

Dommen blev stadfæstet ved højesteret den 27 juni 1774. Men bønderne havde fået nok, konflikten kulminerede, og der udbrød en opstand på Agersø. En høstaften i slutningen af august 1774 tog bønderne fat på at gennemføre et vellykket oprør. Lars Nielsen blev tvunget til at sælge sit ø-gods for 14.000 rigsdaler og flyttede derefter til Skælskør. Genstridighederne førte dog til retssager og domme for både Lars Nielsen og bønderne.

Englandskrigene

Under Englandskrigene (1808-1814) byggede man i 1808 en skanse, Agersø Skanse, på sydspidsen af øen for at forsvare farvandet Omøsund. I dag er der sat kopier af de fire kanoner på stedet.

Der var 12-1400 soldater udstationeret på Agersø og Omø for at spærre for sejlads og de engelske angreb. Især efter tabet af den danske flåde i 1807 fik Agersø en vigtig rolle i kystforsvaret, og øen havde også fået udstationeret kanonbåde klar til brug.

Befolkningsudvikling

Indbyggertallet på Agersø blev næsten halveret og nåede ned på 243 beboere. I 1990'erne gik tallet igen opad pga. økonomisk støtte til boligbyggeri. Udvidelse af øens bebyggelse — også i de to mindre feriehusområder — blev dog hæmmet af bl.a. knaphed på grundvandsresurser i det lave, flade terræn på øen.

Landbrug

Landbruget på øen har spillet en vigtig rolle, og Agersø Mølle har malet store mængder med, siden den blev bygget i 1892. Det er en hollandsk mølle, en model, der fortrængte de tidligere stubmøller. Møllen fungerede frem til 1959, den er siden restaureret og drives og vedligeholdes i dag af øens møllelav.

Agersøkvæg

I starten af 1990'erne opdagede man på en gård på Agersø en kvægbesætning, der så anderledes ud end andre køer. Køerne på malerier fra Guldalderen (1800-1850) mindede om den slags kvæg.

Folk mente, at kvægene fra Agersø måtte tilhøre Ø-kvæget (Agersoe cattle), en gammel dansk kvægrace, der engang fandtes i tusindvis på de fleste øer i Østersøen og den sydlige del af Kattegat.

I 2004 blev der ved en genetisk test på Biologisk Institut undersøgt en lille population af kvægene i forhold til 14 nyere kvægracer, bl.a. rød danske malkerace og sortbroget jysk malkekvæg. Undersøgelsen fandt frem til, at Agersøkvæget sandsynligvis er den sidste rest af Ø-kvæget.

I dag er der ganske få eksemplager tilbage af Ø-kvægene, men på bl.a. Øregaard Bevaringscenter for Gamle Danske Husdyrracer arbejder man på at bevare de oprindelige, gamle husdyrracer. Agersøkvæget er registreret som bevaringsværdig, og man kan søge dyretilskud.

I dag

Hovedparten af befolkningen bor i Agersø By, hvor der er gadekær, hyggelige gamle huse og et roligt landsbymiljø. På øen er der dagligvarebutik, kro, campingpladser og et naturcenter.

Ø-udvalget er et udvalg under Slagelse Kommune. Udvalget behandler og afgiver indstilling til Byrådet i sager, der specielt vedrører Agersø og Omø.

Agersø er medlem af Sammenslutningen af Dansk Småøer.

Kilde: LEX Danmarks National Leksikon

Besætningen på Rylen sejlede fra Omø til Agersø under nogle dramatiske former i form af en kraftig tordenbyge og kuling, der drev ind over området. Alligevel sejler forfatteren og hans følge trygt i båden "Rylen", hvilket understreger dens sødygtighed. Ved ankomsten til Agersø mødes de af en naturskøn og idyllisk havn, hvor en imponerende elmeallé fører op mod byen.

Agersø beskrives som en ø med kontraster. Østsiden er lav og ujævn, mens vestsiden er stejl og ret som en lineal. Øen er den største af "tvillingøerne" og adskilt fra Omø, Sjælland og Egholm af smalle sunde og vige. Acthon Friises forfatterevner vises her i form af detaljerede geografiske fakta om øens størrelse, befolkningstal og administrative tilhørsforhold.

Navnet Agersø spores tilbage til Valdemar Sejrs jordebog, hvor det optræder som "Akærøs", formentlig afledt af mandsnavnet Akær.

Agersø har spillet en mindre rolle i krigshistorien, særligt under Englandskrigene, hvor danske kanonbåde i 1808 erobrede et britisk krigsskib, og hvor en skanse blev opført på sydvestpynten. Øboerne hævder, at der aldrig har været ildebrand på øen siden 1734 – en påstand næsten bevist, da en brand i 1891 blev slukket af kvinderne alene, mens mændene var i marken.

Som i næsten alle af fortællingene har Achton Friis også her en refleksion over forandringen af Agersøs landsby og bygninger, hvor fortidens skønhed og harmoni gradvist forsvinder under trykket fra modernisering og stilforladt byggeri.

I det hele taget er Achton Friises skildring af Agersø skrevet i en kritisk og observerende tone. Forfatteren beskriver, hvordan øens beboere, på trods af øget velstand, har mistet sansen for skønhed og æstetik i deres hjem og dagligliv. Tidligere var hjemmene præget af traditionelt håndværk og enkel, men smuk indretning. Nu domineres de af fabriksfremstillede møbler uden personlighed eller kulturel forankring.

Kirkens indre er ligeledes blevet udsmykket uden sans for stil eller historie, og gamle skikke som de sanddækkede gravhøje forsvinder. Selvom øboerne nu lever bedre og har adgang til både moderne transport og penge, har de bevaret en udpræget sparsommelighed og lægger stor vægt på opsparing – især til en standsmæssig begravelse.

Samtidig har gamle skikke, som Voldermissegildet, en fest for gårdmændene, og Fastelavnsgilderne for husmændene, levet videre indtil for nylig. Disse fester var både sociale og kulturelle samlingspunkter med klare regler for deltagelse og ritualer, men de er i tilbagegang, og de unge er blevet mere løsagtige og forlystelsessyge, hvilket ældre beboere mener har svækket øens særpræg.

Historien rummer også et blik på øens tidligere isolation, der indtil 1880’erne førte til indavl og sociale begrænsninger. Dampbådsforbindelsen til Skælskør bragte velstand og åbnede øen mod omverdenen, hvilket på godt og ondt ændrede befolkningens sammensætning og traditioner. Denne kontakt med omverdenen medførte både en opløsning af gamle særpræg og en opblomstring af økonomisk livskraft.

Selvom befolkningen udadtil kan virke tilbageholdende og ikke umiddelbart indladende over for fremmede, gemmer den på et særligt lune og humor, der kommer til udtryk i anekdoter og dagligdags oplevelser, som den gamle lærers fortællinger om sang ved høstgildet og den stumme bonde ved brylluppet illustrerer. Fiskerne ved havnen fremstår som mere åbne og verdensvante end resten af befolkningen, og deres tilstedeværelse bidrager til et mere nuanceret billede af øens liv.

Endelig nævnes, at folk på Agersø ofte bliver gamle, og at øens befolkning tidligere levede under knappe kår med meget enkle måltider, men at dette billede har ændret sig betydeligt efter etableringen af mejeri og slagteri i slutningen af 1800-tallet.

Livet på Agersø, dengang i nittentyverne

Ung fisker fra Agersø, 12. maj 1923

Mine indtryk og oplevelser af Agersø,

i ord og billeder

Mit besøg på Agersø

Herunder ser du mine billeder fra Agersø

Kabelfærge fra Hammer Bakker til Gamløse på Orø